Afstøbningen af kanonen Prøvenimages/proeven-hero.jpgAfstøbningen af kanonen Prøven
En særfortælling

Den Hvide Kanon

På Møllenborg findes en hvid afstøbning af kanonen Prøven. Genstanden forbinder Johan Frederik Classen, Frederiksværk, dansk kanonproduktion, 1700-tallets industripolitik og senere mindekultur.

1725

Johan Frederik Classen fødes.

1756

Classen og Fabritius overtager anlæggene ved Arresøens afløb.

1759

Prøveskydningen finder sted.

1792

Classen dør; mindekulturen formes herefter.

Ca. 2015

Afstøbningen findes ifølge proveniensen under gulv i Amaliegade 40.

Detalje af Prøvens løb og inskriptionimages/proeven-detalje.jpgDetalje af Prøvens løb og inskription

En kanon og et eftermæle

Prøven blev støbt ved Frederiksværk i en tid, hvor Johan Frederik Classen knyttede flådens kanonproduktion til egnens jern- og krudtværker. Kanonen hører derfor til fortællingen om dansk industrihistorie, statslig våbenproduktion og Frederiksværks rolle i 1700-tallet.

Historien formidles med skelnen mellem dokumenterede forhold, sandsynlige sammenhænge og oplysninger, der hviler på overleveret proveniens.

Kanonen Prøven

Prøven er navnet på en kanon, hvis funktion var at afprøve værkets evne til at støbe svært skyts. Afstøbningen på Møllenborg gengiver kanonen i hvidt og gør det muligt at studere form, løb og inskriptioner på nært hold.

Frederik V, Classen og Frederiksværk

Under Frederik V blev anlæggene ved Arresøens afløb udbygget til et samlet industriområde. Classen overtog driften sammen med Fabritius og gjorde Frederiksværk til et centrum for dansk våben- og krudtproduktion.

Prøveskydningen i 1759

I 1759 fandt prøveskydningen sted ved Københavns Gjethus. Den handlede om mere end selve kanonens tekniske kvalitet. Den indgik også i spørgsmålet om, hvem der kunne levere svært skyts til staten, og hvordan Danmark skulle organisere sin egen kanonproduktion.

En prøve med politisk og økonomisk vægt

Prøveskydningen havde karakter af en konkurrence, hvor Classen stod over for Hornhaver. Udfaldet skal ses i sammenhæng med Frederik V, Frederiksværk og statens ønske om en stærkere dansk kanonproduktion. Det var en teknisk prøve, men også en del af et større økonomisk og politisk projekt.

Peter Hersleb Classens mindeprogram

Efter Classens død i 1792 formede arvingen Peter Hersleb Classen en bevidst mindekultur omkring hans indsats — monumenter og genstande, der skulle fastholde eftermælet.

Vinderød-monumentet og afstøbningen

Til Classens eftermæle hører monumentet ved Vinderød. Den hvide afstøbning er sat i forbindelse med dette monument — en sammenhæng, der uddybes nedenfor og må formuleres med forbehold.

Afstøbningens vej til Møllenborg

Ifølge den overleverede proveniens blev den hvide afstøbning fundet omkring 2015 i en kasse under gulvet i Amaliegade 40 i København i forbindelse med en renovering. Fundet blev gjort af en tømrer, som senere solgte genstanden på DBA. Her blev den købt af Jan Kramer i Frederiksværk, og derfra kom den videre til Møllenborg. Tømreren ønskede ikke at medvirke til en nærmere afdækning af fundhistorien, og derfor gengives denne del af fortællingen med forbehold.

Ur-kopien

Afstøbningen kan være en arbejdsmodel knyttet til monumentet ved Vinderød. Hvis denne tolkning er rigtig, er den ikke blot en senere kopi, men en model, der har haft en praktisk funktion i fremstillingen af monumentet. Denne forbindelse bør formuleres med forbehold.

Afstøbningen i samlingsrummetimages/proeven-samlingsrum.jpgAfstøbningen i samlingsrummet

Afstøbningen på Møllenborg

I dag indgår afstøbningen i Møllenborgs samlinger. Den forbinder et privat fundspor med en større fortælling om Frederiksværk, Classen, dansk kanonproduktion og 1700-tallets mindekultur.

Læs om samlingerne