Skoven omkring Møllenborg udgør omkring 15 hektar og er en væsentlig del af ejendommens landskab. Den ligger som fredskov og danner sammen med mark, have og adgangsveje rammen om det nye slot.
Skoven har både naturhistorisk og kulturhistorisk betydning. Den rummer træer, stier, dyrespor, lavninger, dødt ved og gamle brugsforløb, men den fortæller også om den måde, danske skove er blevet reguleret, passet og forstået gennem de seneste århundreder.
Skoven ved Møllenborg ligger som fredskov. Fredskov betyder, at arealet er underlagt en særlig beskyttelse som skov, og at det som udgangspunkt skal fastholdes som skovareal.
Begrebet hænger sammen med den danske skovkrise omkring år 1800. I århundreder var skovene blevet brugt til tømmer, brænde, oldensvin, græsning, hegnsmateriale og mange andre formål. Presset på skovene var stort, og skovarealet var blevet reduceret kraftigt.
Med Fredskovsforordningen af 1805 blev der skabt et nyt grundlag for at bevare og genopbygge de danske skove. Skovene skulle fredes mod fortsat rydning, og skovbrug blev i stigende grad adskilt fra græsning og anden landbrugsbrug. Fredskov er derfor både en juridisk status og et spor efter en afgørende ændring i dansk landskabsforvaltning.
Ved Møllenborg betyder fredskoven, at skoven er en fast del af ejendommens karakter. Den hører til stedet på linje med markerne, haven, adgangsvejene og huset.
Skoven omkring Møllenborg skal forstås som et brugt landskab. Danske skove har gennem historien sjældent været urørte. De har leveret træ, brænde, græsning, jagt, læ, vejforløb og adgang gennem landskabet.
Sporene efter brug kan være tydelige eller næsten usynlige. En sti, et gammelt hjulspor, en åbning i beplantningen, et skifte i træarter eller en lavning med anden vegetation kan fortælle, at mennesker og dyr har bevæget sig gennem området i lang tid.
Det gør skoven interessant som mere end natur. Den er også et arkiv over drift, adgang, grænser og praktiske valg.
Skoven rummer ældre stammer, yngre bevoksning, mos, svampe, blade, dødt ved og åbninger i kronetaget. Det er især variationen, der giver skoven værdi.
Dødt ved er et godt eksempel. I en ryddelig have virker dødt træ ofte som noget, der skal fjernes. I en skov er det en vigtig del af livscyklussen. Svampe, biller, insekter, fugle og smådyr er knyttet til træ i forskellige stadier af nedbrydning. Når gamle stammer og grene får lov at blive liggende, opstår der levesteder, som en mere opryddet skov mangler.
Skovbunden viser også skovens rytme. Forår, skygge, løvfald og fugt skaber skiftende vilkår for urter, svampe og smådyr. Skoven ændrer sig langsomt, men den ændrer sig hele tiden.
Stierne i skoven binder huset, haven, markerne og det åbne land sammen. Nogle forløb er anlagt, andre følger ældre bevægelser gennem terrænet.
Stier fortæller om brug. De viser, hvor det har været naturligt at gå, køre, arbejde eller passere. I et ældre landskab er stier og adgangsveje sjældent tilfældige. De følger terræn, jordbund, skel, vand, skovkanter og praktiske behov.
På Møllenborg er stierne derfor en del af helheden. De gør skoven til et landskab, man bevæger sig igennem, ikke kun ser på afstand.
Skoven og landskabet omkring Møllenborg rummer råvildt, fugle og smådyr. Havørne ses jævnligt over området og har givet motiv til nogle af husets bronze- og messingarbejder.
Dyrelivet knytter sig til variationen i landskabet. Skov, åbne marker, levende hegn, gamle træer, lavninger og uforstyrrede hjørner giver forskellige arter forskellige muligheder. En varieret ejendom rummer flere små miljøer tæt på hinanden, og det giver mere liv end et ensartet landskab.
Lavninger og fugtige partier har betydning for skovens udtryk og for de arter, der kan leve der. De ændrer vegetationen, sporene i terrænet og den måde, man bevæger sig gennem skoven på.
Vand har også en kulturhistorisk side. Fugtige områder har ofte påvirket, hvor stier blev lagt, hvor man kunne dyrke jorden, hvor skoven fik lov at stå, og hvor landskabet var vanskeligere at udnytte intensivt. På den måde er lavninger og fugtige områder en del af både naturen og historien.
Skovareal beskyttet som varig skov. Et resultat af dansk skovhistorie og lovgivning.
Stammer og grene i nedbrydning, som giver levesteder for svampe, insekter, fugle og smådyr.
Forløb gennem landskabet, hvor brug, terræn og adgangsveje kan læses.
Store rovfugle over området og motiv for nogle af husets bronze- og messingdetaljer.
Skoven er en del af Møllenborgs samlede fortælling. Den viser, at stedet består af mere end huset: fredskov, mark, have, stier, dyreliv, gamle brugsforløb og landskabets lange udvikling.
Her kan man se, hvordan dansk natur ofte også er kulturhistorie. Skoven er formet af træer, dyr og jordbund, men også af lovgivning, drift, adgang og menneskers måde at bruge landskabet på.