Møllenborg står i et landskab, der har været brugt længe før det nuværende hus blev opført. Her findes spor fra bondestenalderen, gravhøje fra bronzealderen, ældre gårdhistorie, skov, marker og adgangsveje. Slottet er det nyeste lag i et landskab, der allerede havde form og historie.
Tyndnakket flintøkse, bondestenalder, ca. 3900–3300 f.Kr.
Gravhøje omkring huset, ca. 1700–500 f.Kr.
Gårdhistorie tilbage til mindst midten af 1800-tallet.
Det nye bygningsværk som seneste lag i stedets historie.
Møllenborg skal forstås som et nyt slot på et gammelt sted. Bygningen føjer sig til en længere fortælling om jord, skov, mennesker og brugen af landskabet.
Blandt de ældste konkrete spor fra området er den tyndnakkede flintøkse, der blev fundet i slotshavens muld. Typen hører hjemme i bondestenalderen og kan formentlig dateres til den ældre del af perioden, omkring midten af det 4. årtusinde f.Kr. Det gør den omtrent 5.500 år gammel.
Øksen peger på en af de store forandringer i Danmarks forhistorie. I bondestenalderen begyndte mennesker i stigende grad at rydde skov, dyrke jorden, holde husdyr og bygge mere varige anlæg i landskabet. Den slebne flintøkse var et vigtigt redskab i den udvikling: med den kunne træer fældes, tømmer formes, huse bygges, hegn sættes og brændsel skaffes.
Livet på denne tid var tæt forbundet med skov, vand, jord og årstidernes rytme. De mennesker, der brugte økser som denne, levede i et landskab, hvor skoven stadig fyldte meget, men hvor åbninger til marker, græsningsarealer og bopladser langsomt blev skabt. Korn, kvæg, får, geder og svin blev en del af hverdagen, samtidig med at jagt, fiskeri og indsamling fortsat havde betydning.
Flintøksen var både et praktisk redskab og en genstand med social betydning. Gode økser krævede dygtighed, tid og adgang til velegnet flint. Nogle blev brugt i arbejdet, andre blev fremstillet og bevaret som særligt fine genstande.
Fra bondestenalderen kendes også nedlæggelser af økser, rav og andre værdifulde ting i moser, søer, vandløb og andre våde steder. Sådanne fund tolkes ofte som ofringer, men deres præcise betydning kendes ikke. De kan have været knyttet til frugtbarhed, høst, fællesskab, status eller forestillinger om vandets og landskabets kræfter.
Øksen ved Møllenborg skal derfor først og fremmest ses som et forhistorisk fund fra stedet. Samtidig åbner den for et større perspektiv på en tid, hvor mennesker begyndte at forme landskabet på nye måder, og hvor redskaber, jord, skov og vand indgik i både hverdagens arbejde og i forestillinger, vi kun kender gennem sporene i jorden.
I landskabet omkring Møllenborg ligger gravhøje fra bronzealderen. De viser, at området også i de følgende årtusinder havde betydning for de mennesker, der levede her.
Gravhøjene var ikke kun begravelser. De var også synlige markeringer i landskabet. De lå, hvor de kunne ses, og hvor de kunne fastholde forbindelsen mellem slægt, jord og område. I et åbent eller halvåbent bronzealderlandskab har højene været faste punkter, som mennesker har bevæget sig omkring, arbejdet ved og orienteret sig efter.
Sammen med den tyndnakkede økse viser højene, at Møllenborgs landskab rummer spor fra flere forhistoriske perioder. De fortæller ikke en sammenhængende historie i moderne forstand, men de viser, at stedet indgik i menneskers brug af landskabet længe før den nuværende ejendom.
Før Møllenborg blev opført, var stedet en del af et ældre gård- og skovlandskab. Kilderne fører gårdhistorien mindst tilbage til midten af 1800-tallet, men landskabets brug er ældre end bygningerne.
Her har været dyrket jord, skov, skel og adgangsveje længe før det nuværende hus blev tegnet. Stedet var derfor ikke en tom byggegrund, men et brugt landskab med egne linjer, strukturer og spor.
Det moderne Møllenborg står i forlængelse af denne historie. Slottet ændrede stedet, men det blev opført i et landskab, der allerede var formet af drift, natur, skov og menneskers arbejde gennem generationer.
Arbejdet med Møllenborg begyndte i 2016. Selve byggeriet blev sat i gang midt i 2020, og huset blev taget i brug sidst i 2021.
Slottet er derfor nyt, men det står på et sted med langt ældre spor i jorden og landskabet. Det er denne forbindelse mellem det nye hus og det ældre landskab, der er udgangspunktet for Møllenborgs fortælling.
Læs om slottet →